UUID-validator

UUID (Universally Unique Identifier) er et 128-bit nummer, der bruges til entydigt at identificere information i computersystemer. UUID'er vises som 32 hexadecimale cifre i formatet xxxxxxxx-xxxx-xxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxx og er næsten garanteret at være unikke globalt uden at kræve en central myndighed.

UUID v1 bruger tidsstempel og MAC-adresse (tidsbaseret). UUID v2 er DCE-sikkerhed (bruges sjældent). UUID v3 bruger MD5-hashing af et namespace og et navn. UUID v4 er tilfældigt genereret (mest almindeligt). UUID v5 bruger SHA-1-hashing. Hver version har specifikke anvendelsesmuligheder baseret på krav til entydighed og genereringsmetode.

En gyldig UUID skal være 36 tegn lang (32 hexcifre og 4 bindestreger) i formatet 8-4-4-4-12. Versionsnummeret vises i den 13. position, og variantbits bestemmer UUID-standarden. Vores validator kontrollerer formatet, identificerer versionen, verificerer varianten og udtrækker tidsstempler fra v1 UUID'er.

UUID (Universally Unique Identifier) og GUID (Globally Unique Identifier) er i bund og grund det samme koncept. GUID er Microsofts betegnelse for UUID. De repræsenterer begge 128-bit unikke identifikatorer, selvom GUID'er nogle gange kan bruge forskellige formateringskonventioner i Microsoft-systemer.

UUID v1 indeholder et udtrækkeligt tidsstempel og nodeinformation (MAC-adresse). Vores validator viser oprettelsestidsstemplet for v1 UUID'er. UUID v3/v5 indeholder hash-værdier, men ingen metadata, der kan udtrækkes. UUID v4 er rent tilfældig uden indlejrede oplysninger ud over version og variant.

UUID v4 (tilfældig) anbefales til de fleste applikationer på grund af enkelhed og ingen bekymringer om privatlivets fred. Brug v1, hvis du har brug for tidsrækkefølge. Brug v3/v5, hvis du har brug for deterministiske UUID'er fra navne (v5 foretrækkes frem for v3 på grund af stærkere SHA-1-hashing i forhold til MD5).

UUID'er er probabilistisk unikke, ikke absolut unikke. UUID v4 har ~5,3 × 10^36 mulige værdier, hvilket gør kollisionssandsynligheden ubetydelig (1 ud af 103 billioner, hvis der genereres 1 milliard UUID'er pr. sekund i 85 år). Til praktiske formål betragtes de som unikke.

Varianten angiver, hvilken UUID-standard der bruges. RFC 4122 er den mest almindelige variant (internetstandarden). Andre varianter omfatter Reserved (NCS-bagudkompatibilitet), Microsoft (GUID) og Reserved (fremtidig brug). Vores validator identificerer varianten ud fra UUID'ets variantbits.

Ja, UUID'er fungerer som primærnøgler og giver fordele: globalt unikke (nyttige til distribuerede systemer), ingen central ID-generator er nødvendig, og det er svært at gætte. Ulemperne omfatter større lagerplads (16 bytes vs. 4-8 for heltal) og potentiel påvirkning af indeksets ydeevne. UUID v1 fungerer bedre til sekventielle indsættelser.

De fleste programmeringssprog har indbygget UUID-generering: JavaScript (crypto.randomUUID()), Python (uuid.uuid4()), Java (UUID.randomUUID()), PHP (uniqid() eller ramsey/uuid package) og Node.js (crypto module). Online-generatorer er også tilgængelige til testformål.

NIL UUID (00000000-0000-0000-0000-000000000000) er en særlig UUID med alle bits sat til nul. Det bruges til at repræsentere null eller udefinerede værdier i sammenhænge, der kræver et UUID, på samme måde som null fungerer for andre datatyper.

Nej, UUID'er er ikke følsomme over for store og små bogstaver. Både store og små hexadecimale tegn er gyldige (550e8400-e29b-41d4-a716-446655440000 svarer til 550E8400-E29B-41D4-A716-446655440000). Små bogstaver er dog standardkonventionen for visning.

Kun UUID v1 afslører information - den indeholder tidsstempel og MAC-adresse (selvom MAC kan være randomiseret af hensyn til privatlivets fred). UUID v3/v5 er envejshashes. UUID v4 er tilfældig og afslører intet. Vores validator udtrækker tilgængelige metadata som version, variant og v1-tidsstempler.